Improvisationsteater tirsdage i okt. og nov. kl. 18.15-19.45

Drama improvisation for begyndere

Her er en invitation til dig om leg, lys og lystighed i de mørkere efterårs og vintermåneder.

Det får du ved at deltage i drama improvisation for absolut begyndere i Aktivitets- og Kulturhuset P4 sammen med mig og nogle andre skønne personer.


Impro handler om at sige ja; ja til sig selv og andre og være med hvad end der er. Der er ikke tale om at skulle præstere, men bare være, når vi laver øvelser og hen ad vejen levendegør historier samtidig med, at vi fortæller dem.

Hensigten er at skabe en varm, afslappet og humoristisk stemning og fællesskab i gruppen, hvor vi hjælper hinanden.

Alle er velkomne også folk udefra. Jeg håber, at du har lyst til at være med.

Første gang er tirsdag den 15. oktober som er i efterårsferien. Derefter hver uge otte tirsdage fra 18.15-19.45 (Undtagelsesvist er tirsdag den 5. november allerede fra kl. 17-18.30).


Underviser: Lene Sidsel